Februar 2025 - Fastelavn

Februar 2025 - Fastelavn

Jubii, det er februar og fastelavnsmåned. Den hyggeligste tradition hvis du spørger os. "Hvorfor!?" spørger du? Fordi man får lov til at klæde sig ud, være kreativ og bruge sin fantasi uden grænser.

fastelavn er mit navn

Det er ikke alle børn der kan lide at klæde sig ud, så derfor laver vi i denne omgang lidt inspiration til fastelavnspynt. Figurerne vi har fundet frem kan både hænge på et fastelavnsris, eller man kan putte en pind på dem, så de kan stå i potteplanter eller andre steder i huset.

Figurerne kan laves af almindeligt karton, bølgekarton, crepepapir limet på pap, stof limet på pap osv. I stedet for lim kan du også klipse det fast. Pynt de udklippede figurer med rulleøjne og hår af garn eller strimlet papir.

Har du noget glimmerlim kan du bruge det til at tegne ansigter på de udklippede figurer. Find et niveau der passer til dit barns alder og temperament. Nogle børn vil måske gerne bare tegne, og kan ikke lide at få alt muligt på fingrene. Nogle har god tålmodighed til fordybelse, andre har slet ingen.

fastelavnspynt
Tilbage til blog