Maj 2024 - Sæbebobler

Maj 2024 - Sæbebobler

Sæbebobler er en klassiker, som børn og voksne elsker, især når solen skinner og vejret indbyder til sjov i haven. Men vidste du, at du også kan lave smuk kunst med sæbevand og samtidig styrke dit barns mundmotorik.


For at lave sæbeboblekunst skal du bruge en simpel opskrift:
1 dl opvaskemiddel (gerne en drøj type)
1 spsk glycerin (findes i Matas)
1 liter vand
Frugtfarve eller flydende farver, der kan opløses i vand

Bland ingredienserne sammen og fordel sæbeblandingen i små glas. Tilføj en farve til hvert glas for at skabe farverige bobler. Nu kan I starte sjov kunst med to forskellige teknikker:

Pust store bobler op af glassene med et sugerør, og læg forsigtigt et stykke papir på toppen af boblerne, så de springer og efterlader farverige mønstre.
Eller, dyp flere sugerør i væsken og pust bobler direkte på papiret for at skabe unikke og abstrakte kunstværker.

Denne aktivitet kombinerer sjov leg med kreativ udfoldelse og er perfekt til både små og store kunstnere.
Tilbage til blog