Af Jordemoder Lotte Raahauge
@privatjordemoder
Her komme rlidt gode råd til at klare dig gennem fødslen, gem dem gerne og find dem frem når tiden nærmer sig. Du kan tage dem direkte i din fødetaske eller hænge dem på køleskabet.
Søg viden, inden du skal føde. Jeg vil anbefale, at du går til fødselsforberedelse og yoga. Her får du god viden om fødslens faser, ve-arbejdet, mulige indgreb, smertelindring og vejrtrækning. Det giver dig gode værktøjer, som du kan bruge under fødslen - også hvis den ikke går helt som forventet.
Det er godt at have et åbent sind. Det kan være at du reagerer stik modsat af, hvad du havde troet. Måske bliver du mere udfordret, eller måske klarer du det meget bedre, end du havde forventet. Sådan er det ofte.
Der er flest pauser under en fødsel. Prøv at bruge dem til at finde gode hvilestillinger, få ro på vejrtrækningen, hvil dig og prøv at lade kroppen arbejde og bliv i den. Kroppen ved hvad den skal, og den er ret god til dett. Få støtte og vejledning af din jordemoder og din partner. Du er nødt til at slippe kontrollen, og lade din krop gære arbejdet.
Slå hjernen fra - du kan ikke føde med hovedet.
Spis og drik undervejs, da du har brug for energi. Varme fødder laver gode veer, så på med et par varme sokker. Få din partner til at hjælpe dig regelmæssigt på toilettet under fødslen, så du får tømt din blære. Det giver mere plads til baby, og så sidder man ofte ret godt på det toilet med veer. Det er godt at bevæge sig rundt under fødslen og især at sidde lidt på knæ f-eks. i sengen, i badekarret eller på gulvet undervejs. Det fremmer babys rotation ned igennem bækkenet, og kan måske spare dig for et ve-drop senere.
Det kan være kærkommen hjælp at få smertelindring i løbet af fødselsforløbet. Se det ikke som et nederlag, hvis du har behov for det, heller ikke selvom du havde drømt om at føde uden. Man bestemmer ikke selv, hvordan en fødslen går eller hvordan man oplever smerten. Smertelindring kan være lige det, der skal til, for at du får bedre fremgang i fødslen - fordi du slapper bedre af og hjælper dig selv med at få en god fødselsoplevelse.
TIP: Hvis du kan mærke, at kemien ikke er god med din jordemoder, så bed om at få en anden, hvis det er muligt. Jordemoderen er professionel og tager det ikke personligt. Det er vigtigt, at der er god kemi, og at du føler dig tryg. Din fødsel kan ikke gøres om.
Hos LittleUnBox kan du hver måned modtage en boks med produkter til dig som gravid. I boksen er der desuden et skriv fra vores dygtige jordemoder, med gode råd til din graviditet.
Bestil din første gravidboks HER.