Af Jordemoder Lotte Raahauge
@privatjordemoder
Nogle kvinder går igennem graviditeten helt uden gener, mens andre er mere udfordret. Nogle af de hyppigste graviditetsgener er graviditetskvalme, bækkenløsning og plukkeveer.
Graviditetsbetinget kvalme går ofte over mellem 12. og 15. graviditetsuge. Få gravide har kvalme gennem hele graviditeten. Gode råd mod graviditetskvalme er at have for eksempel nødder, rosiner eller kiks på natbordet, så du straks kan spise lidt, inden du står op. B-vitaminer, hvile, akupunktur, antihistamin og ingefær er også metoder, der kan afhjælpe kvalme. Hvis du kaster op flere gange dagligt skal du kontakte dit fødested.
Bækkenløsning skyldes at dine graviditetshormoner løsner leddene i kroppen. Det er praktisk, når man skal føde, men upraktisk og generende i graviditeten. Du kan styrke og forebygge bækkenløsning ved at træne din ryg, skrå mavemuskler og bækkenbund allerede fra starten af din graviditet.
Plukkeveer i graviditeten er normale. Det er livmodermusklen som øver sig på at lave veer. Normale plukkeveer er korte og ikke smertefulde. Hvis du tidligere har født for tidligt, venter tvillinger eller lider af gentagne infektioner, kan du være disponeret for at føde for tidligt. Det er vigtigt at du altid kontakter din jordemoder eller fødested, hvis du er i tvivl.
TIP: Hvis du er alt for belastet af din graviditet kan kortere arbejdsdage, andre arbejdsopgaver eller en sygemelding være en god aflastning. tal med din arbejdsgiver, læge eller jordemoder om dette. Det kan være lige det. der skal til.
Hos LittleUnBox kan du hver måned modtage en boks med produkter til dig som gravid. I boksen er der desuden et skriv fra vores dygtige jordemoder, med gode råd til din graviditet.
Bestil din første gravidboks HER.