Hjemme efter fødslen - LittleUnBox

Hjemme efter fødslen

Af Jordemoder Julie Carøe

Endelig hjemme – nu med nyt lille menneske: Et nyt liv venter jer

Når I kommer hjem med jeres nyfødte barn, starter et helt nyt liv. Det er en tid med mange forandringer og udfordringer, men også med stor glæde og kærlighed.

Første gang for alt.

Alt er nyt, når I kommer hjem med jeres barn. Første gang I skal skifte ble, første gang I skal give mad, første gang I skal putte. Det kan være overvældende og uvant, men det er også en helt unik oplevelse.

Forberedelse

Der er nogle ting, I kan gøre for at forberede jer på hjemkomsten. For eksempel kan I:

  • Fylde fryseren med mad, så I har noget nemt og hurtigt at spise.
  • Tænke over, hvad I gerne vil have i gaver fra familie og venner. Alt der kan lette hverdagen. Fx måltidskasser, abonnementer, efterfødselssamtaler med professionelle, ammevejledning? Der er mange ting at vælge imellem.
  • Tale med hinanden om, hvordan I vil håndtere besøg. Hvor mange og hvor hurtigt?
  • Amning. Ønsker vi at barnet skal ammes? Forbered jer på hvad det indebærer og vær fælles om arbejdet. Ja, der er én der ammer, men det er en fælles indsats og opgave.

Restituering

Fødslen er en fysisk og psykisk udfordring, og det kan tage tid at komme sig. Sørg for at give jer selv tid til at restituere. Det betyder, at I skal sove, når I kan, og spise sund og nærende mad.

Bristning

Har du har fået en bristning under fødslen, er det vigtigt at passe på den. Hold den ren blot med vand ved bad – ingen sæbe. Brug evt. isbind til at lindre smerterne.

 

Her kan du evt lave en boks? Med isbind…..

How to - Tag almindelige bind og hæld ca 0,5 dl vand i. Derefter i små poser og i fryseren. Så har du køling og smertelindring klar til når du er hjemme igen. Riv en stofble i mindre stykker, så du kan vikle et lag om bindet og lægge det i trusserne. Derved køler og lindre du det hævede underliv og det kan tage toppen af smerterne. Brug det max 15 min af gangen.

Er du i tvivl omkring din bristning i fht opheling, smerter eller andet – tag endelig fat i barselsgangen på dit fødested. fra hvor du er udskrevet eller din egen læge. Mange hospitaler har i dag også et bristningsambulatorium, hvor man kan få tilset sit underliv i dagene efter fødslen. Spørg barselsgangen, om det er en mulighed for dig, hvis behovet er der. Dette er for netop at passe endnu bedre på kroppen og sikre, at vi alle kommer os helt efter vores kraftpræstation.

Efterveer

Efterveer er smerter, som kommer når livmoderen den trækker sig sammen efter fødslen. De kan være smertefulde, men de går normalt over i løbet af et de første dage. Der kan tages smertestillende som kan købes i håndkøb, altså Panodil og Ipren. Er du i tvivl eller har stærkere smerter, kontakt dit fødested.

De dejlige ting

Hjemkomsten med et nyt barn er også en tid med mange dejlige ting. I får mulighed for at lære hinanden at kende i helt rolige omgivelser, og starte et nyt liv sammen. For et nyt lille barn er en stor omvæltning, men det er også en tid med stor glæde og kærlighed. Giv jer selv tid til at vænne jer til det nye liv, og nyd den helt særlige oplevelse I nu har sammen som familie.

Tag almindelige bind og hæld ca 0,5 dl vand i. Derefter i små poser og i fryseren. Så har du køling og smertelindring klar til når du er hjemme igen. Riv en stofble i mindre stykker, så du kan vikle et lag om bindet og lægge det i trusserne. Derved køler og lindre du det hævede underliv og det kan tage toppen af smerterne. Brug det max 15 min af gangen.

Er du i tvivl omkring din bristning i fht opheling, smerter eller andet – tag endelig fat i barselsgangen på dit fødested. fra hvor du er udskrevet eller din egen læge. Mange hospitaler har i dag også et bristningsambulatorium, hvor man kan få tilset sit underliv i dagene efter fødslen. Spørg barselsgangen, om det er en mulighed for dig, hvis behovet er der. Dette er for netop at passe endnu bedre på kroppen og sikre, at vi alle kommer os helt efter vores kraftpræstation.

 

 

 Jordemoder Julie Carøe

Savner du et fællesskab af ligesindede mødre, der er det samme sted i deres graviditet som dig, så tag et kig på vores online mødregrupper, hvor vi også deler nyttige inputs fra relevante fagpersoner både før og efter din fødsel.

Find din mødregruppe HER.

Online terminsgruppe og mødregruppe.

 

Tilbage til blog