Af Jordemoder Lotte Raahauge
Din krop er i stor forandring under din graviditet. Din livmoder og bryster vokser, dit bækken løsner sig, dine ligamenter og muskler strækker sig og samtidig suser hormonerne rundt i kroppen og påvirker dig både fysisk og psykisk. Det er normalt, at man igennem graviditeten gør sig mange tanker omkring sit kommende barn, om moderskabet og hele familie-dannelsen. Det kan være forbundet med både glæde og forventning samt angst og bekymring. Processen er en del af at blive mor. Nogle kvinder går nemt igennem graviditeten, mens andre er noget mere udfordret. Det bestemmer man ikke selv over, ligesom man heller ikke selv bestemmer, hvordan ens fødsel går.
Viden og information kan hjælpe dig med at navigere bedre igennem din graviditet. Søg dine oplysninger i fagligt forum, det giver dig de bedste forudsætninger og reelle viden. Spørg din jordemoder, læge eller sundhedsplejerske til råds, hvis du har problemer, eller er udfordret. De har mange års uddannelse og erfaring og kan hjælpe dig undervejs eller henvise dig videre til f.eks. fysioterapi, psykolog, ultralydsundersøgelse, blodprøver mm.
TIP: Graviditetshormoner kan være en heftig følgesvend, men prøv at mærke efter din egen mavefornemmelse undervejs. Vær god og vær tålmodig med dig selv under både graviditet og i dit nye moderskab. Det er en udviklingsrejse, og du kommer godt og beriget ud på den anden side.
Hos LittleUnBox kan du hver måned modtage en boks med produkter til dig som gravid. I boksen er der desuden et skriv fra vores dygtige jordemoder, med gode råd til din graviditet.
Bestil din første gravidboks HER.