Af Jordemoder Lotte Raahauge
@privatjordemoder
Sommer - og ferie - er noget af det bedste, som jeg ved, men er du højgravid i varmen, kan det være en prøvelse at komme igennem sommerens hede eller et ophold på en varm feriedestination. Her er et par tips til dig som er gravid i varmen.
Ophold dig i skyggen, brug solhat og en solcreme med høj solfaktor uden kemi. Drik rigeligt - 1 liter vand pr. 10 grader er passende, også selvom du skal på toilettet hele tiden. Det samme gælder hvis du er nybagt mor. Både du og din baby har behov for mere væske/mælk i varmen.
Spis små lette måltider 6 gange om dagen. Det stabiliserer dit blodsukker og hjælper dig med at opretholde balancen i dit mave-tarmsystem. Husk god håndhygiejne, hvis du er i udlandet, så du ikke risikerer at få en maveinfektion. Spar på kulhydraterne som er med til at ophobe væske i kroppen. Minimer derfor dit indtag af pasta, ris, hvidt brød og bananer.
Spis masser af is, smoothies og vandfyldte frugter såsom melon og ananas. Is kan reducere kvalme. Bad alt det du kan komme til - i havet eller i et soppebassin i haven. Vær opmærksom på, at pools ofte har en anden bakterieflora. Skift dit våde badetøj til tørt, så du undgår blærebetændelse.
Undgå lange gåture eller udflugter i varmen, det er alt for hårdt for en højgravid krop.
TIP: Brug støttestrømper, hvis du er er gravid og skal ud og flyve. Det nedsætter risikoen for hævede ben og blodpropper. Og lav små vippeøvelser med fødderne,på flyveturen.
Hos LittleUnBox kan du hver måned modtage en boks med produkter til dig som gravid. I boksen er der desuden et skriv fra vores dygtige jordemoder, med gode råd til din graviditet.
Bestil din første gravidboks HER.