Af Jordemoder Julie Carøe
I Danmark har vi gratis undersøgelser af I løbet af graviditeten. Her vil du løbende blive tilset af både din egen læge samt ved jordemoderkonsultationer på hospitalet. Derudover er der 2 scanninger I løbet af graviditeten.
Ved alle besøg vil du skulle aflevere en urinprøve. Den vil blive tjekket for sukker og protein. Og når du er hos din egen læge vil der også blive tjekket for infektion. Deruover vil der blive målt blodtryk, du vil blive vejet samt der vil blive lyttet til barnets hjertelyd og vægten skønnes. Det er en rigtig dejlig ting at gøre sammen som forældre, da det styrker tilknytningen til barnet. Der er mulighed for både at lytte barnet og tale om evt udfordringer eller spørgsmål I hverdagen. I dag er der flere og flere familielæger der har ansat jordemødre til at varetage deres graviditetbesøg. Måske er det også sådan hos jeres læge?
Undersøgelsesplan:
6-10 uger: Blodprøve for at fastslå graviditet, tjekke for immunitet i fht børnesygdomme, værdier af jern I kroppen og rhesusfaktor hos dig. Husk selv at booke hos egen læge.
11 – 13 uger: Nakkefoldscanning hos sygehuset. Denne ultralydsscanning kan vise risikoen for forskellige syndromer fx. Downs. Husk selv at booke på hospitalet.
16-20 uger: Første jordemoderkonsultation. Her taler du med jordemoderen om din graviditet,og hun undersøger dig og lytter til barnets hjertelyd. Her bliver du indkaldt I E-boks.
20 uger: Misdannelsesscanning hos sygehuset. Denne ultralydsscanning undersøger alt på barnet, og I vil kunne følge med. Det vil ikke altid være muligt at kunne se kønnet, dog lykkes det oftest. Her bliver du indkaldt I E-boks.
25 uger: Konsultation hos egen læge. Her vil der også blive taget en blodprøve, hvis du er rhesus negativ, dette vil lægen oplyse dig om. I taler også om arbejde og velbefindende. Husk selv at booke.
30 uger: Jordemoderkonsultation på hospitalet. Her bliver du indkaldt i E-boks.
32 uger: Konsultation hos egen læge. Husk selv at booke.
35- 40 uger: Jordemoderkonsultationer på hospitalet. Det er 2-3 gange alt efter om du er 1. Gangsfødende og om der er omstændigheder der skal være ekstra opmærksomhed omkring.
Termin og frem til fødsel: Her vil du få en aftale fra gang til gang, frem til du har født, med mulighed for igangsættelse fra 41+5.
Hvis der vil være brug for yderligere undersøgelser I løbet af graviditeten, vil din jordemoder eller læge informere dig om det. Og husk – spørg om alt det der fylder. Hvis der ikke er tid og rum til det, er det altid en mulighed at booke en privat jordemoderkonsultation eller booke os igennem din virksomhed. Vi vil gerne være Sammen Med Jer.
Hos LittleUnBox kan du hver måned modtage en boks med produkter til dig som gravid. I boksen er der desuden et skriv fra vores dygtige jordemoder, med gode råd til din graviditet.
Bestil din første gravidboks HER.