Af Ergoterapeut Cecilie Rothschild Henriksen
I dette blogindlæg har vi fokus på den helt lille ny baby og de øvelser man kan lave med en nyfødt.
I samarbejde med vores Ergoterapeut har vi udarbejdet en masse materiale til småbørnsforældre, så de kan finde inspiration og ideer til aktivering af deres baby og tumling i alle udviklingstrin.
Bæreteknik med en nyfødt
Øv Jer i allerede nu, at huske at bære skiftevis med højre og venstre side. Det forebygger skævheder hos både forældre og barn. I kan med fordel have barnet liggende i armen, på barnets side, med ryggen mod jeres mave.
Støt hovedet på din arm og bøj barnets ben med modsatte arm.
Hud mod hud
Nus, kys og vær tæt. Gerne hud mod hud for at stimulere føle-, muskel- og ledsansen og skabe den bedste forudsætning for den gode kontakt og relation.
I får begge en stor dosis kærlighedshormon, når I er helt tætte og er hud mod hud.
Øjenkontakt
Øjenkontakt er så essentielt.
Når dit barn er 0 måneder, er synssansen ved at finjustere sig. Søg dit barns øjenkontakt og kom gerne tæt på så i kan se hinanden.
Hos LittleUnBox kan du frit vælge om du vil have en alderstilpasset overraskelse leveret til døren hver måned, eller selv håndplukke legetøj til dit barn. Se vores medlemskab HER og vores bland selv legetøj HER.