Af Ergoterapeut Cecilie Rothschild Henriksen
I dette blogindlæg har vi fokus på den lille ny baby og de øvelser man kan lave med det lille barn.
Maveliggende baby: Styrk tilknytning, motorik og sanser
At ligge på maven er en vigtig aktivitet for babyer. Det styrker nakkemuskulaturen, motorikken og sanserne. Men maveliggende kan også være en hyggelig stund for både baby og forælder. Her får du tips til, hvordan du kan øge tilknytningen til din baby, styrke motorikken og stimulere sanserne, når din baby ligger på maven.
Hud mod hud:
- Lad din baby ligge på din bare mave. Hud mod hud kontakt øger oxytocin-niveauet hos både baby og forælder, hvilket fremmer tilknytning og velvære.
- Kig din baby i øjnene og tal med en beroligende stemme. Det skaber øjenkontakt og styrker den kommunikative relation.
Nus, kys og massage:
- Blid berøring stimulerer barnets nervesystem og giver ro.
- Nogle børn foretrækker dybere tryk, som stimulerer muskel-led sansen og kropsbevidstheden.
- Du kan bruge dine hænder, en blød klud eller en massagebold til at massere din baby.
Hos LittleUnBox kan du frit vælge om du vil have en alderstilpasset overraskelse leveret til døren hver måned, eller selv håndplukke legetøj til dit barn. Se vores medlemskab HER og vores bland selv legetøj HER.